3 dages efterårskrydstogt STOCKHOLM-HELSINGFORS

Rejsen foregår i perioden 06.-08.10.2019

Tag med på et minikrydstogt til Finland i sensommeren/efteråret. Rejsen starter med bus afgang søndag morgen og hjemkomst tirsdag aften.

Dag 1 (morgenkaffe m/rundstykke i bussen, frokost og aftensmad)
Efter færgeoverfarten Helsingør til Helsingborg bliver der serveret en kop kaffe m/rundstykke i bussen.
Turen går gennem Sverige med pauser og ophold for frokost undervejs. Vi kører gennem den smukke hovedstad Stockholm og ser glimt af nogle af byens mange seværdigheder bl.a. Stadshuset, Södermalm, Gamla Stan, Riksdagshuset, Kongeslottet. Fremme ved Silja Lines terminal ca. kl.15.30. Efter indkvartering er der god tid til en strøgtur på skibets inspirerende Promenade og til at nyde udsejlingen gennem Europas smukkeste skærgård. På et nærmere angivet tidspunkt mødes vi for at nyde den store buffet med alt hvad hjertet kan begære af kolde og varme specialiteter og drikkevarer (øl, vand, vin, mælk, the og kaffe) ad libitum. Show og underholdning med internationale artister hver aften.
Sejlturens varighed er 17 timer, så man har rig mulighed for at opleve skibets faciliteter og at få sig en god nattesøvn. 

Dag 2 (morgenmad og aftensmad)
Morgenmad ombord. Kl. 09.55 ankommer skibet til Helsingfors. På en 2 timers byrundtur ser vi nogle af de mest berømte seværdigheder som Finlands hovedstad har at byde på. Senatstorget, Finlandiahuset, Det OIympiske Stadion, Sibelius Monumentet. Efter rundturen er eftermiddagen fri til at opleve byen på egen hånd - besøge nogen af den finske hovedstads mange arkitektoniske værker som f.eks. Tempelkirken, indfældet i klippen. Amos Rex museum, fortid, nutid og fremtid, interessant og ambitiøs kunst, Stilhedens kapel, finsk træarkitektur på smukkeste vis, kigge indenfor i den over 125 år Gamle saluhal eller shoppe løs i det store udbud af finsk design. Eller man kan benytte skibets spa/relax faciliteter (mod betaling, husk badetøj). Skibet ligger ca. 10 min. gang fra centrum og man skal være ombord senest 30 min. før afgang kl. 17.00. Vi mødes senere for at spise buffet som på udrejsen. Aftenen i øvrigt til fri disposition.

Dag 3 (morgenmad)
Morgenmaden nydes ombord inden vi efter en smuk indsejling gennem den svenske skærgård ankommer til Stockholm kl.09.30. Vi kører mod Danmark med et par stop undervejs og forventer ankomst til Helsingør ca.kl.18.00. 

 

INDEHOLDT I PRISEN

- bustransport i moderne langtursbus

- alle færgeudgifter

- forplejning som nævnt i programmet

- delt indvendig dobbeltkahyt med bad og toilet - kahytten til rådighed under hele krydstogtet

- sightseeing i Helsingfors

- dansktalende rejseleder på hele turen

 

PRIS   Kr. 2.775,00/pers

Rejsetidspunkt   06.-08.10.19

Tillæg eneværelse   Kr. 350,00

Tillæg for kahyt med vindue mod havet   Kr. 175,00/pers

Tilmelding   Hurtig tilmelding tilrådes 

- via www.SCAN-Rejseservice.dk eller tlf. 4929 9012.

Valuta på rejsen Svenske kroner og Euro

Rejsenr.   061019