3 dages Pinsekrydstogt STOCKHOLM-HELSINGFORS

Minikrydstogt til Finland. Vort populære Pinsekrydstogt køres i år med afgang søndag d.19.maj 2024 og hjemkomst tirsdag d.21.maj 2024.

Dag 1 (morgenkaffe m/rundstykke i bussen, frokost og aftensmad)
Efter færgeoverfarten Helsingør til Helsingborg serveres en kop kaffe m/rundstykke i bussen.
Turen går gennem Sverige med pauser og ophold for frokost undervejs. Vi kører gennem den smukke hovedstad Stockholm og ser glimt af nogle af byens mange seværdigheder bl.a. Stadshuset, Södermalm, Gamla Stan, Riksdagshuset, Kongeslottet. Fremme ved Silja Lines terminal ca. kl.15.30. Vi sejler fra Stockholm kl.16.45. Efter indkvartering er der god tid til en strøgtur på skibets imponerende Promenade med forretninger og serveringssteder. På et nærmere angivet tidspunkt mødes vi for at nyde den store buffet med et stort og varieret udvalg af kolde og varme specialiteter, drikkevarer ad libitum er inkluderet (øl, vand, vin, mælk, the og kaffe). Alt dette imens vi sejler ud gennem Europas smukkeste skærgård. Efter middagen er der mulighed for at opleve show og underholdning med internationale artister i skibets natklub.

Dag 2 (morgenmad og aftensmad)
Der kan spises morgenmad fra kl.07.30 og indtil ankomsten til Helsingfors kl.10.30.  På en ca. 2 timers byrundtur ser vi nogle af de mest berømte seværdigheder som Finlands hovedstad har at byde på. Senatstorget, Finlandiahuset, Det OIympiske Stadion, Sibelius Monumentet. Efter byrundturen er eftermiddagen fri til at opleve byen på egen hånd – studere nogle af den finske hovedstads mange arkitektoniske værker som f.eks. Tempelkirken, indfældet i klippen. Amos Rex museum, fortid, nutid og fremtid, interessant og ambitiøs kunst, Stilhedens kapel, finsk træarkitektur på smukkeste vis, kigge indenfor i den over 125 år Gamle saluhal eller shoppe løs i det store udbud af finsk design. Skibets spa/relax faciliteter kan benyttes mod betaling, og husk badetøj. Skibet ligger ca. 10 min. gang fra centrum og man skal være ombord senest 30 min. før afgang kl. 17.00. Vi mødes senere for at spise buffet som på udrejsen. Aftenen i øvrigt til fri disposition.
Dag 3 (morgenmad)
Morgenmaden kan nydes ombord fra kl.07.00 inden vi efter en smuk indsejling gennem den svenske skærgård ankommer til Stockholm kl.10.00. Vi kører mod Danmark med et par stop undervejs og forventer ankomst til Helsingør ca.kl.19.00.

INDEHOLDT I PRISEN
-    bustransport i moderne langtursbus
-    alle færgeudgifter
-    forplejning som nævnt i programmet
-    delt indvendig dobbeltkahyt med bad og toilet (senge i gulvplan) - kahytten til rådighed under hele krydstogtet
-    sightseeing i Helsingfors
-    dansktalende rejseleder på hele turen

PRIS kr. 3.185,00.
Rejsetidspunkt  19.05.-21.05.24.
Tillæg enekahyt kr.350,00.
Tillæg for kahyt med vindue mod havet kr.175,00.
Tilmelding   Hurtig tilmelding tilrådes
- via www.SCAN-Rejseservice.dk eller tlf. 4929 9012.
Valuta på rejsen Svenske kroner og Euro
Rejsenr. 190524
SCAN-Rejseservice er agent for rejsens tekniske arrangør Lauritzen Rejser Aps, reg. 3185.