4 dg - Sort Sol onsdag d.25. lørdag d.28.september 2024.
4 dages spændende og indholdsrig rejse. Denne gang med nyt indhold og andre udflugtsmål. Vi besøger Clay Museet ved Middelfart, Frøslev Lejren, Husum og meget mere. Oven i det hele naturballetten Sort Sol i Tøndermarsken.
Dag 1 (morgenkaffe m/rundstykke, frokost, aftensmad) Med afgang fra Helsingør via Storebæltsbroen kører vi over Fyn, hvor vi gør et ophold ved Clay Museet. Her byder vi på en rundvisning inden for emnet keramik gennem tiden. Herefter kører vi til den Den Gamle Grænsekro hvor der serveres frokost.
Næste punkt på programmet er et besøg i Frøslev Lejren. Her indledes der med et foredrag/introduktion om Frøslevlejrens historie og virke. Derefter kører vi til vores hotel i Süderlügum, forventet ankomst ca.kl.17.30. Indkvartering og aftensmad.
Dag 2 (morgenmad, frokost og aftensmad) Efter morgenmaden er der afgang til dagens udflugt. Vi starter med Højer Sluse, hvor vi gør et ophold og nyder udsigten. Videre over dæmningen til Rømø, hvor vi kører en kort tur på øen. Vi besøger Rømø Kirke inden vi kl. 12.30 skal med færgen gennem det smukke vadehav til den tyske ø Sild/Sylt. Vi får en let frokost ombord. Øen Sild/Sylt forbindes af mange med High Society, idet skuespillere, politikere, kendisser og prominente opholder sig på den mondæne luksus ø hele sommeren. I List havn stiger en dansktalende guide på bussen. Vi får en rundvisning og ser det eksklusive butiks-strøg, spillekasinoer og strandpromenade, øens vandreklit og vi passerer nogle af de mest luksuriøse sommerhuse. I hovedbyen Westerland nydes kaffe og kage på Restaurant Luzifer med udsigt over strandpromenaden inden vi forlader øen med biltoget over dæmningen til Niebüll. Aftensmad på hotellet.
Dag 3 (morgenmad og aftensmad) Efter morgenmaden kører vi til det sydvestlige Sydslesvig. Vores mål for dagens udflugt er Husum, tidligere kendt under navnet Grauen Stadt am Meer – den grå by ved havet. Her tager vores lokale guide os med på en spændende byvandring. Byen er blandt andet kendt for tidevandets vandring. Der er ca. 4 meters forskel på høj og lavvande. Byen kendes også for sin kirke, der til forveksling ligner Københavns Domkirke. De er tegnet af samme arkitekt, C.F. Hansen. Der bliver tid til på egen hånd at besøge et af de mange hyggelige spisesteder i byens livlige havne miljø for at spise frokost (for egen regning).
Vi forventer at være tilbage på hotellet midt på eftermiddagen.
På et aftalt tidspunkt mødes vi med vores naturvejleder. Herefter kommer vi forhåbentlig til at opleve et af Marskens største natur-undere Sort Sol. Op til én million stære går til ro i Marskens tagrør områder. Aftensmad når vi kommer retur til hotellet. HUSK VARMT TØJ, EVT. SIDDEUNDERLAG, GERNE GUMMISTØVLER OG KIKKERT.
Dag 4 (morgenmad og frokost) Efter morgenmad på hotellet tjekker vi ud og køre til Fleggaard hvor der bliver tid til at handle.
Turen går derfra videre til Møgeltønder. Vi står af bussen og besøger kirken inden vi går til Schackenborg Slot. Her byder en lokal guide os på en spændende rundvisning.
Besøget i Møgeltønder afsluttes med en frokost på Schackenborg Slots Kro.
Derefter starter vi hjemturen.
INDEHOLDT I PRISEN
- bustransport i moderne langtursbus
- færge- og broafgifter
- forplejning som nævnt i programmet
- lokalguider som nævnt i programmet
- biltog Sild-Niebüll
- øvrige arrangementer som nævnt i programmet
- dansktalende turleder på hele rejsen
PRIS Kr. 4.525,00/pers. i delt dobbeltværelse
Rejse nr. 250924 - Rejseperiode 25.-28.09.24.
Tillæg eneværelse Kr. 450,00
- Tilmelding Hurtig tilmelding tilrådes via www.SCAN-Rejseservice.dk eller tlf. 4929 9012
Valuta på rejsen Danske Kroner, Euro (i Tyskland)