Stockholm 4 dages busrejse 2025

Trods at Stockholm er omgivet af vand, så vil du på denne rejse dog ikke have nogen havudsigt fra hotellet, til gengæld bor vi nemlig midt i byen. Hotellet ligger i gåafstand fra Birger Jarlsgatan og Stockholms svar på Strøget, gågaden Drottninggatan.
1.dag: afrejse fra Danmark. Kører til Jönköping, hvor vi besøger tændstiks museet med rundvisning. Videre til Ödeshög for frokost. Fortsætter til Stockholm, med en kort afstikker ind igennem Norrköping. Indkvartering på Scandic Hotel. Efter indkvarteringen mødes vi for at spise aftensmad i hotellets restaurant.
2.dag: Morgenmad på hotellet. Sightseeing i bus, starter med at køre en tur ud til Drottningholm Slott. Her er der mulighed for på egen hånd se nærmere på den smukke park der ligger i forbindelse med slottet. Derefter kører vi en lille sightseeingtur i Stockholm hvor vi ser nogle af de mest berømte seværdigheder. Slut ca.kl.13.00. Derefter køres der til Skansen (inkl. entre til Skansen) her kan vi opleve verdens største frilandsmuseum. Skansen er et frilandsmuseum og en zoologisk have på Djurgården i Stockholm, Sverige, grundlagt i 1891 af Artur Hazelius (1833-1901). På området er der cirka 150 huse og gårde fra hele Sverige. De fleste bygninger er fra 1700-, 1800- og 1900-tallet, men de ældste er helt tilbage fra 1200-tallet.
På friluftsmuset er der tamdyr, mens den nordlige del af Skansen er forbeholdt en egentlig zoologisk have med vilde dyr fra Skandinavien, så som ulve, bjørne, elge, rensdyr, oddere og ugler. På den sydlige del af Skansen er der et terrarium med smådyr og aber uden tilknytning til Skandinavien, samt et Østersø akvarium.
Skansens besøgsrekord var i 1983 med 2,4 millioner gæster. I de senere år har besøgstallet ligget på 1,3 til 1,4 millioner.
Hver sommer sendes tv-programmet Allsång på Skansen ("Alsang på Skansen") om tirsdagen på SVT. Programmet kan nærmest lægge gaderne øde.
Efter besøget på Skansen er der mulighed for på egen hånd at opleve Vasa Museet, Nordiske Museet, ABBA Museet, Skansen, Djurgården m.m.
Frokost og aftensmad er på egen hånd denne dag. Kl.17.00 kører bussen retur fra Skansen til hotellet.
3.dag: Morgenmad på hotellet. Derefter tager vi på en sejltur. ”Under broerne i Stockholm”, hvor man får set en del af byen og mange af dens flotte broer fra vandsiden. Turen tager 2 timer.
Resten af dagen er fri på egen hånd til at opleve byen. Frokost og aftensmad er på egen hånd. Det kan varmt anbefales at gå en tur i Gamla Stan. Her ser man de gamle brostensbelagte gader og stræder, omgivet af farverige bygninger fra 1700 og 1800 tallet. Man finder også den middelalderlige katedral, Storkyrkan, og kongeslottet. Gamla Stan rummer også mange spændende spisesteder, så der er rig mulighed for en kulinarisk oplevelse fra de nordiske køkkener.
4.dag: Morgenmad på hotellet. Afgang fra Stockholm kl.09.00. Der køres til området ved Linköping, hvor vi besøger Bergs Sluser. Det er en sammensat navn for flere sluse anlæg på Götakanalen. De er beliggende i Berg og nord for Linköping. Det består af en ”slusetrappe” og 2 dobbeltsluser – også omtalt som det store løft på Götakanalen. Skibene hæves/sænkes ca. 28 meter på denne måde.
Frokostpause på vej mod Huskvarna, hvor vi besøger museum for Huskvarna. Byen har lagt navn til en fabrik der producerede mange forskellige typer af maskiner som bruges i dagligdagen, køleskabe, komfurer, frysere, opvaskemaskiner, motorcykler, våben, symaskiner, og endda robotplæneklippere. Huskvarna er ikke bare et bynavn man passere på vejen til Stockholm. Efter besøget fortsætter vi mod Danmark.
INDEHOLDT I PRISEN
- bustransport i moderne langtursbus
- alle færgeudgifter
- entre til de steder der besøges ifølge programmet er inkluderet i prisen
- besøg med rundvisning på tændstikmuseet i Jönköping
- forplejning som nævnt i programmet
- delt dobbeltværelse med bad og toilet
- sightseeing i Stockholm
- Drottningholm Slot, besøg i parken
- besøg på Skansen
- Huskvarna museet
- sejltur ”Under Stockholms broer”
- dansktalende rejseleder
PRIS kr.5.095,00.
Rejsetidspunkt d.11.-14.08.2025.
Tillæg for eneværelse kr.1.875,00
Tilmelding Hurtig tilmelding tilrådes
- via www.SCAN-Rejseservice.dk eller tlf. 4929 9012.
Valuta på rejsen Svenske kroner
Rejse nr. 110825